|
Politik vedrørende personoplysninger på "www.nokia.dk"
(dette "Websted")
Denne Politik vedrørende personoplysninger er gældende
for dette Websted og ikke nødvendigvis for andre af
Nokias Websteder på World Wide Web. Når De forlader
dette Websted, skal De læse den Politk vedrørende
personoplysninger, der gælder for det Websted, De besøger.
Såfremt De ikke accepterer denne Politik vedrørende
personoplysninger, skal De afbryde brugen af Webstedet.
Når De opnår adgang til og bruger dette Websted,
accepterer De vilkårene i nærværende Politik
vedrørende personoplysninger.
Indsamling af generelle data
Nokia prioriterer beskyttelsen af personlige oplysninger fra
de besøgende på Nokias Websteder højt.
Bemærk, at Nokia har ret til at levere samlede statistikker
og generelle oplysninger om Nokia-kunder, salg, trafikmønstre
og andre relaterede oplysninger om Webstedet til pålidelige
tredjemænd, men disse statistikker og generelle oplysninger
vil ikke indeholde oplysninger, der kan identificere Dem personligt.
Personoplysninger
Det kan være nødvendigt at indhente personoplysninger,
såsom navn, adresse, e-mail-adresse og telefonnummer,
for at kunne besvare Deres spørgsmål, opfylde
Deres anmodninger eller styre interaktive kundeprogrammer,
f.eks. Club Nokia og Forum Nokia. Nokia har ret til at bruge
disse oplysninger til at opfylde Deres anmodninger eller til
at kontakte Dem pr. brev, e-mail eller telefon for at informere
Dem om nye produkter, tjenester eller salgsfremstød,
som Nokia kan tilbyde. Hvis De bestiller et produkt, anmoder
om en tjeneste eller sender indhold til dette Websted, kan
Nokia være nødt til at kontakte Dem for at få
yderligere oplysninger i forbindelse med udførelsen
eller opfyldelsen af bestillingen eller anmodningen. Medmindre
det sker i henhold til gældende lovgivning, vil Nokia
dog ikke udlevere disse oplysninger til tredjemand uden Deres
tilladelse, medmindre det er nødvendigt for at kunne
udføre en bestilling, opfylde en anmodning eller styre
interaktive kundeprogrammer, f.eks. Club Nokia og Forum Nokia.
De giver hermed også Nokia ret til at udveksle oplysninger,
De har givet, med Nokias associerede selskaber i forbindelse
med ovenstående formål.
Ud over de personlige oplysninger, De giver os, kan dette
Websted bruge teknologi, der giver Nokia mulighed for at samle
visse tekniske oplysninger, f.eks. Internetprotokoladresse,
computerens operativsystem, browsertype, trafikmønstre
og adresser på Websteder, der henvises til/fra.
Sikkerhed
Bemærk, at mens der altid er en risiko forbundet med
formidling af personlige data, uanset om det sker personligt,
via telefon eller Internet, og der ikke findes en teknologi,
der er fuldstændig sikker, heller ikke i forbindelse
med foretagelse af "ulovlige ændringer" og
"hacking", så har Nokia truffet de foranstaltninger,
der er hensigtsmæssige og rimelige for at forhindre
og minimere risikoen for uautoriseret adgang til, uretsmæssig
brug af samt unøjagtigheder i Deres personoplysninger.
Nokia bruger f.eks. krypteringsteknologi i forbindelse med
indsamling eller overførsel af følsomme data
såsom kreditkortoplysninger.
Nøjagtighed af indsamlede data
Nokia kan på eget initiativ eller på Deres anmodning
supplere, rette eller slette eventuelle ufuldstændige,
unøjagtige eller forældede personlige data, der
opbevares af Nokia i forbindelse med driften af dette Websted.
Identifikation af besøgende
Fra tid til anden kan der placeres oplysninger, der kan identificere
Dem over for Nokia, på Deres computer. Disse oplysninger
er almindeligt kendte som "cookies". Ved at vise
hvordan og hvornår Nokia-besøgende bruger Webstedet,
kan disse oplysninger hjælpe Nokia med fortsat at forbedre
Webstedet. Nokia bruger kun cookies til at få vist oplysninger
på harddisken, der er placeret der af en cookie fra
dette Websted. Cookies gemmes på computeren og ikke
på Webstedet. Brugen af cookies er standard i branchen,
og mange Websteder bruger dem. Hvis De ikke ønsker
at modtage cookies, eller hvis De ønsker at blive informeret
om, hvornår de placeres, kan De indstille Deres Webbrowser
til at give denne besked, hvis Webbrowseren har denne funktion.
Mindreårige
Der må ikke sendes oplysninger til Nokia af personer
under 18 år uden deres forældres eller værges
samtykke. Personer under 18 år må heller ikke
købe eller foretage andre juridiske handlinger på
Webstedet uden et sådant samtykke, medmindre det er
tilladt i henhold til gældende lovgivning.
Ændringer
Nokia kan ændre denne Politik vedrørende personoplysninger
eller ændre, redigere eller tilbagekalde adgangen til
eller indholdet af Webstedet på et hvilket som helst
tidspunkt, med eller uden varsel.
© Nokia 2001-2002. Alle rettigheder forbeholdes.
|