|
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z 0-9
AAC Advanced Audio Coding er en teknologi til højkvalitetskodning til lydkomprimering. ACC giver en højkvalitetslydgengivelse ved lavere bithastighed, tæt på cd-kvalitet med 64 kbit/sek. og understøttes af Nokia 7600-telefonen, Nokia Music Player HDR-1 og Nokia Audio Manager.
Adgangskode
Sikkerhedskode (5 cifre): Denne kode følger
med telefonen. Sikkerhedskoden beskytter telefonen mod uautoriseret
brug. Den forudindstillede kode er 12345.
Skift koden, og indstil telefonen til at anmode om koden ved
hjælp af Adgangskoder og Sikkerhedsniveau
i menuen Sikkerhedsindstillinger. Opbevar den nye kode
et sikkert sted og ikke i nærheden af telefonen.
PIN-kode (4-8 cifre): PIN-koden (Personal Identification
Number) leveres muligvis med SIM-kortet. Den beskytter SIM-kortet
mod uautoriseret brug. Hvis du aktiverer PIN-kode-anmodningen
i menuen Sikkerhedsindstillinger, bliver du bedt om
at angive koden, hver gang telefonen tændes.
Hvis du indtaster en forkert PIN-kode tre gange i træk,
blokeres SIM-kortet. Indtast PUK-koden, og tryk på OK.
Indtast en ny PIN-kode, og tryk på OK. Indtast
den nye kode igen, og tryk på OK.
PIN2-kode (4-8 cifre): Denne kode følger muligvis
med SIM-kortet og er påkrævet for at få
adgang til visse funktioner, f.eks. omkostningstællere.
PUK- og PUK2-koder (8 cifre): PUK-koden (Personal Unblocking
Key) er nødvendig, hvis en blokeret PIN-kode skal ændres.
PUK2-koden er påkrævet, hvis du vil ændre
en blokeret PIN2-kode.
PUK-koden og PUK2-koden følger muligvis med SIM-kortet.
Hvis dette ikke er tilfældet, skal du kontakte din tjenesteudbyder.
Spærringsadgangskode: Spærringsadgangskoden
er nødvendig, når du bruger funktionen Opkaldsspærring
i menuen Sikkerhedsindstillinger.
Modul-PIN-kode og underskrifts-PIN-kode: Modul-PIN-koden
skal bruges, når du ønsker at få adgang
til oplysningerne i sikkerhedsmodulet. Underskrifts-PIN-koden
skal bruges til den digitale signatur. Disse PIN-koder følger
muligvis med SIM-kortet, hvis kortet indeholder et sikkerhedsmodul.
Tegnebogskode: Tegnebogskoden skal bruges, når
du ønsker at få adgang til tegnebogstjenesterne.
UPIN- og UPUK-koder: UPIN-koden følger muligvis
med USIM-kortet. USIM-kortet er en forbedret version af SIM-kortet
og understøttes af UMTS-mobiltelefoner.
UPIN-koden beskytter USIM-kortet mod uautoriseret brug. UPUK-koden
følger muligvis med USIM-kortet og skal bruges til
at ophæve blokeringen af en UPIN-kode.
Advanced Mobile Phone Service
Et standardsystem til analog mobilkommunikation, som stammer
fra USA, men også bruges i andre lande, f.eks. i Canada. AMPS
bruger frekvensområderne 800 og 900 MHz.
Alarmur
En funktion, der gør det muligt for brugeren at indstille telefonen
til at udsende en alarm på et bestemt tidspunkt inden for 24
timer eller, i nogle telefonmodeller, på en bestemt dag eller
dagligt. Det kan bruges som vækkeur eller som påmindelse om
vigtige aftaler.
AMPS
Se Advanced Mobile Phone Service.
Analog
En beskrivelse af et signal, der er kontinuerligt vekslende,
eller en enhed, der er designet til at håndtere sådanne signaler.
I forbindelse med trådløs kommunikation, henviser analog normalt
til traditionelle transmissionsnet eller mobiltelefoner, der
bruger analog teknologi. Det modsatte er diskontinuert eller
digital. Se også Digital.
Antenne
En fysisk enhed, der benyttes til at afsendelse og modtagelse
radiosignaler. Mobile enheder kan have indvendige antenner eller
udvendige antenner. Hvis en mobil enhed indeholder en FM-radio,
fungerer headset'ets ledning som radioantenne. Headset'et skal
tilsluttes, når radioen skal bruges. Se også FM-radio.
Automatisk åbning
En mekanisme, der åbner telefonen, når brugeren trykker på triggere,
f.eks. på siden af telefonen, for at gøre det muligt at bruge
tastaturet og valgtasterne. Kun få telefonmodeller har den automatiske
åbningsmekanisme.
Automatisk roaming
Se Roaming.
Tilbage
til toppen
Baggrundslys
Et lys i displayet eller under telefonens tastatur, som gør
det muligt at se displayet eller tastaturet under dårlige lysforhold.
Båndbredde
En kommunikationskanals bredde. Analog båndbredde måles i Hertz
(Hz) eller svingninger pr. sekund, og digital båndbredde måles
i bit pr. sekund. Båndbredde skal ikke forveksles med bånd.
Når en mobil enhed bruger 900 MHz-båndet, er båndbredden den
plads, den optager på det pågældende bånd. En kanals båndbredde
påvirker transmissionshastigheden.
Banke på
En tjeneste, der gør en bruger opmærksom på et nyt indgående
opkald under et aktivt opkald. Brugeren kan acceptere, afvise
eller ignorere det ventende opkald. Hvis opkaldet ikke accepteres,
kan det videresendes til telefonsvareren.
Batteri
Se Telefonbatteri.
Begrænsede numre
En tjeneste, der begrænser telefonopkald til de numre, der er
foruddefineret på den liste med begrænsede numre, der er gemt
på SIM-kortet. Begrænsede numre styres af netværksoperatøren.
Beskeder
Et sæt funktioner, der gør det muligt for brugeren at oprette,
gemme, sende, modtage og styre forskellige beskedtyper, f.eks.
tekstbeskeder, MMS-beskeder, e-mail-beskeder og faxbeskeder.
Billedbesked
En besked, der indeholder et billede og eventuelt også tekst.
Brugere kan vælge mellem forudindstillede og modtagne billeder,
eller de kan oprette deres egne. Se også MMS-besked.
Bilsæt
Ekstraudstyr, der giver mulighed for håndfri brug af telefonen
i bilen. Et bilsæt kan f.eks. omfatte en holder til telefonen,
tilslutning til en ekstern antenne, batterioplader, ekstern
højttaler og mikrofon.
Bluetooth
En teknologi til kortdistanceradioopkobling, så mobile computere,
mobiltelefoner, digitale kameraer og andre mobile enheder kan
kommunikere med hinanden uden kabler. En mobil enhed fra Nokia
med Bluetooth-understøttelse gør det muligt for brugeren at
oprette trådløs forbindelse til en anden kompatibel Bluetooth
enhed indenfor et begrænset område.
Bogmærke
Et bogmærke består af en internetadresse (obligatorisk), en
bogmærketitel, et WAP-adgangspunkt og et brugernavn og en adgangskode,
hvis tjenesten kræver det.
Bredbånd
Et transmissionsmedie eller en transmissionskanal, der har en
bredere båndbredde end én talekanal. Da der bruges bredt bånd
med frekvenser, kan der transmitteres flere oplysninger i en
givet tidsrum. Trådløse telefoner og kommunikationsenheder bruger
bredbånd. Se også Båndbredde.
Broadband
Se Wideband.
Browser
Software, der bruges til visning af sider med oplysninger, f.eks.
web- og WAP-sider. En browser kan f.eks. bruge HTML (hypertext
markup language), XHTML (extensible hypertext markup language)
eller WML (wireless markup language) til visning af sider. Se
også Webbrowser.
BW
Se Båndbredde.
Tilbage
til toppen
CDMA
Se Code Division Multiple Access.
Celle
Et geografisk område, der er dækket af én basisstations transceivere.
Cellers størrelse kan variere, og de er normalt syvkantede.
Celledækningsområde
Se Celle.
Cellemobiltelefon
Se Mobiltelefon.
Celletelefon
Se Mobiltelefon.
Cellulær
Relateret til brug af celler til radiotransmission.
Chat
En funktion, der gør det muligt for en bruger af en mobil enhed
at tale med en anden person ved brug af beskeder, mens enheden
bevarer alle beskederne under samtalen. Det er muligt at chatte
med én anden person eller, hvor operatørtjenester er tilgængelige,
med flere personer samtidig.
CMT
Se Mobiltelefon.
Code Division Multiple Access
En digital transmissionsteknik, hvor en basisstation tildeler
en entydig kode til hver mobilenhed for at kunne skelne mellem
enhederne under transmission. Signalerne er kodede med den kode,
som modtageren også kender og anvender til dekodning af det
modtagne signal. CDMA er en af mange spread spectrum-teknikker.
Content Copier
Software, der gør det muligt for brugeren af en mobil enhed
at overføre data mellem to kompatible telefoner og at tage sikkerhedskopier
af telefondata og overføre dem til en kompatibel pc. Nokia Content
Copier findes i PC Suite-softwaren, som kan hentes fra Nokias
supportwebsteder på www.nokia.com/support/phones.
PC Suite kan ikke bruges til alle telefonmodeller.
Converter
En funktion, der gør det muligt for brugeren at konvertere mål
fra en enhed til en anden. Converter kan f.eks. bruges til at
konvertere et længdemål fra yards til meter eller et pengebeløb
fra én valuta til en anden.
CUG
Se Lukket brugergruppe.
CW
Se Banke på.
Tilbage
til toppen
Dækningsområde
Det geografiske område, hvor en tjenesteudbyde tilbyder mobiltjenester
til en mobiltelefon. Se også Sendeområde.
Delt hukommelse
Følgende funktioner i denne telefon kan dele hukommelse: MMS-beskeder,
billeder, videoklip, filer med stemmeoptagelser, ringetoner
og musikfiler i menuen Galleri, billeder på kontaktlisten, e-mail,
Java-spil og -programmer, stemmekoder.
Brug af sådanne funktioner kan reducere den hukommelse, der
er tilgængelig for funktioner, som deler hukommelse. Dette gør
sig især gældende, når funktionerne bruges meget.
Hvis du f.eks. gemmer mange billeder, kan disse fylde hele den
delte hukommelse, og telefonen viser muligvis en meddelelse
om, at hukommelsen er fuld. I det tilfælde anbefales det at
slette nogle billeder eller andre elementer fra menuen Galleri.
Du kan kontrollere mængden af ledig og brugt delt hukommelse
ved hjælp af funktionen Hukommelsesstatus i menuen Telefonindstillinger.
Digital
En beskrivelse af oplysninger, der er kodet som enten binær
"0" (fra) eller binær "1" (til). Disse kaldes binære cifre eller
bit. Se også Analog.
Dobbelttilstandstelefon
En mobiltelefon, der kan bruge to forskellige frekvensbånd,
f.eks. GSM 900 og GSM 1800. Se også Tri-band-telefon.
Dødt område
En geografisk placering, inden for et trådløst netværks sendeområde,
hvor der ikke kan modtages radiosignaler. Døde områder er ofte
forårsaget af elektrisk interferens eller fysiske barrierer,
f.eks. bakker, tunneller og indendørs parkeringsanlæg. Se også
Dækning.
Driftsfrekvens
Den frekvens, som et kredsløb eller en enhed anvender. Driftsfrekvens
bruges også til som betegnelse for en generel placering i højfrekvensspektret,
f.eks. 800 MHz, 900 MHz eller 1900 MHz.
Driftsområde
Se Dækningsområde.
Dynamisk hukommelse
En hukommelse, der kan deles mellem angivne funktioner eller
programmer. Hvis ét eller to programmer bruger al kapaciteten,
er der ingen hukommelse tilbage til de andre på det pågældende
tidspunkt. Kalenderen, SMS-funktionen (short message service)
og telefonbogen eller kontakterne kan f.eks. dele en dynamisk
hukommelse i en mobil enhed.
Tilbage
til toppen
Ekstraudstyr
Valgfrit udstyr, der bruges til at forbedre mobile enheders
funktionalitet eller udseende, herunder farvede covers, batterier,
opladere, headsets, bilsæt og tasker. Oplysninger om kompatibelt
ekstraudstyr til en bestemt telefon finder du på www.nokia.com/phones/enhancements.
Elektroniske beskeder
Se Beskeder.
Enkelttast-opkald
Se Hurtigkald.
Tilbage
til toppen
Faksimile
Se Fax.
Fax
En tjeneste, der gør det muligt for en bruger at modtage, gemme
og hente tekst, tegninger og billeder.
Flerstemmige ringetoner
En ringetone, der kan bestå af flere toner samtidig, og som
høres gennem højttaleren. Højttaleren forbedrer lydkvaliteten
af melodiøse ringetoner.
FM-radio
En funktion, der giver brugeren mulighed for at lytte til radioen.
Visse telefonmodeller indeholder en FM-radio. Når du lytter
til radioen i en telefon, skal headset'et tilsluttes, da headset'ets
ledning fungerer som radioantenne.
Frekvens
Det antal gange en periodisk funktion eller vibration gentager
sig selv inden for et angivet tidsrum. Frekvensen måles normalt
i hertz (Hz).
Frekvensbånd
Et sammenhængende sæt frekvenser, der ligger mellem to angivne
grænsefrekvenser. Se også Driftsfrekvens og Båndbredde.
Frekvensbåndbredde
Se Båndbredde.
Frekvensmoduleret radio
Se FM-radio.
Tilbage
til toppen
General Packet Radio Service
En teknik til transmission af GSM-data, der transmitterer og
modtager data i pakker. GPRS giver en permanent forbindelse
mellem den trådløse enhed og netværket.
Genopkald af seneste nummer
En tjeneste, der gør det muligt for brugeren at ringe til et
af de seneste anvendte numre ved at trykke på en enkelt tast
eller nogle få taster.
Gentagelse af seneste nummer
Se Genopkald af seneste nummer.
Global System for Mobile Communications
Se GSM-system.
GPRS
Se General Packet Radio Service.
GSM
Se GSM-system.
GSM 1800-system
Et globalt system til mobilkommunikation, der bruger 1800 MHz-frekvensbåndet.
GSM 1900-system
Et globalt system til mobilkommunikation, der bruger 1900 MHz-frekvensbåndet.
GSM 900-system
Det oprindelige system til mobilkommunikation, der bruger 900
MHz-frekvensbåndet. GSM 900-system bruges i de fleste europæiske
og asiatiske lande.
GSM-system
Et digitalt system til mobil kommunikation, der er baseret på
en almindeligt accepteret standard. GSM-systemet bruger normalt
900 MHz-, 1800 MHz- og 1900 MHz-frekvensbåndene.
Tilbage
til toppen
Håndfri
En funktion, der gør det muligt for brugeren at bruge en telefon
uden at løfte røret eller holde det op til øret.
High Speed Circuit Switched Data
En datatransmissionsforbindelse, der er lidt hurtigere end GSM-dataforbindelsen.
Den bruger flere kanaler til datatransmission.
HSCSD
Se High Speed Circuit Switched Data.
Hukommelseseffekt
Et batterifænomen, der består i, at batteriet ikke mere kan
oplades fuldt, hvis det flere gange oplades, før det er helt
afladet. Hukommelseseffekt opstår hyppigst i nikkel-cadmium-batterier.
Begrebet er opstået, fordi det virker, som om batteriet kan
huske, hvor meget det kan oplades.
Humørikoner
Se Smiley.
Hurtigkald
En funktion, der gør det muligt for en bruger at ringe op til
et telefonnummer ved at trykke på én tast.
Tilbage
til toppen
IMEI
Se International Mobile Equipment Identity.
Indgående opkald
Et opkald, som en bruger modtager fra en anden person. I mange
lande, f.eks. i Europa, koster indgående opkald ikke noget,
bortset fra, hvis man er roaming-abonnent. I visse lande skal
man betale for indgående opkald på basis af transmissionstiden.
Indgående samtale
Se Indgående opkald.
Infrarød dataport
Se Infrarød port.
Infrarød port
En port, der gør det muligt for to kompatible computere eller
en computer og en anden kompatibel enhed at kommunikere med
hinanden ved hjælp af en infrarød stråle. Frit sigt er påkrævet,
men der skal ikke bruges noget kabel.
Integrated Services Digital Network
Et integreret digitalt netværk, hvor et enkelt kabel eller optisk
kabel bruges til både stemme- og datatransmission. ISDN har
en høj datatransmissionshastighed (64 kilobit pr. sekund) sammenlignet
med en standardtelefonlinje (33,2 kilobit pr. sek.).
International Mobile Equipment Identity (IMEI)
Et nummer, der entydigt identificerer en mobil enhed. IMEI-nummeret
findes på en mærkat bag på telefonen. Det transmitteres automatisk
af telefonen, når netværket anmoder om det.
IR-port
Se Infrarød port.
ISDN
Se Integrated Services Digital Network.
Tilbage
til toppen
Java-sprog
Se Java.
Java™
Java™ er et programmeringssprog, der er udviklet af Sun Microsystems.
Visse Nokia-telefoner understøtter overførsel af Java™-programmer.
Tilbage
til toppen
Kalender
En funktion, der gør det muligt for brugeren at notere og få
vist aftaler, opgaver og vigtige begivenheder, f.eks. fødselsdage,
og indstille påmindelser for dem.
kbit/sek.
Se Kilobit pr. sek.
kbps
Se Kilobit pr. sek.
Kilobit pr. sekund
En datatransmissionshastighed på 1024 bit pr. sekund.
Konference
Se Konferenceopkald.
Konferenceopkald
Et opkald, der muliggør samtidig kommunikation mellem mere end
to parter. Det antal personer, der kan deltage i opkaldet, afhænger
af telefonmodellen. Netværksoperatøren gør konferenceopkaldet
tilgængeligt, og operatøren eller brugeren kan aktivere det.
Kontakter
Et program til lagring og redigering af kontaktoplysninger,
f.eks. navne, telefonnumre og adresser. Dataene kan gemmes i
telefonens interne hukommelse eller på SIM-kortet.
Tilbage
til toppen
Li-Ion-batteri
Et genopladeligt batteri, der bruges til at forsyne trådløse
kommunikationsenheder med strøm. Li-Ion-batterier er lette batterier,
der har en forholdsvis lang levetid og normalt ikke har problemer
med hukommelseseffekt. Se også Batteri, NiCd-batteri og NiMH-batteri.
Lithium-ion-batteri
Se Li-Ion-batteri.
Lukket brugergruppe
En tjeneste, der gør det muligt for brugere at danne grupper,
der begrænser kommunikationen til én foruddefineret gruppe af
brugere. En bruger kan være medlem af én eller flere lukkede
brugergrupper. Grupperne dannes af netværksoperatøren på anmodning
af en bruger.
Lukket gruppe
Se Lukket brugergruppe.
Tilbage
til toppen
Megahertz
Én million hertz eller svingninger pr. sekund. Den frekvensenhed,
der bruges til måling af klokfrekvens i moderne digital logik,
herunder mikroprocessorer.
M-handel
Se Mobil handel.
MHz
Se Megahertz.
MIDI
Musical Instrument Digital Interface: En kommunikationsprotokol,
der oprindeligt blev udviklet til at muliggøre kommunikation
mellem synthesizere og computere.
MIDI-ringetone
Se Flerstemmig ringetone.
MIDP
Mobile Information Device Profile - et sæt Java™-API'er, der
definerer, hvordan programmer fungerer sammen med mobiltelefoner
og tovejs personsøgere. MIDP-specifikationen omfatter emner
som brugerflade, persistenslager, netværk og applikationsmodel.
MM
Se MMS-besked.
MMS
Se MMS-beskedtjeneste.
MMS-besked
En besked, der kan indeholde tekst, et billede eller et videoklip
og/eller et lydklip. Brugere kan vælge mellem forudindstillede
og modtagne billeder, eller de kan oprette deres egne. MMS-beskeder
kan kun sendes og modtages med telefoner, der understøtter MMS.
Se også Billedbesked.
MMS-meddelelse
Se MMS-besked.
Mobil e-handel
Se Mobile handel.
Mobil handel
Elektronisk handel, hvor transaktioner sker via en trådløs enhed
og en dataforbindelse. Mobil handel kan brugs til varekøb, banktransaktioner
og til indhentning af oplysninger fra websteder, der f.eks.
er relateret til sport, aktiemarkedet, vejret og nyheder.
Mobil telefon
Se Mobiltelefon.
Mobiltegnebog
En funktion i nogle trådløse enheder, der gør det muligt for
brugeren sikkert at gemme personlige oplysninger, f.eks. oplysninger
om betalingskort og brugernavne. Brugeren kan hente oplysningerne
i tegnebogen efter behov, f.eks. ved brug af en mobiltjeneste,
der kræver et brugernavn og en adgangskode eller ved onlinekøb.
Tegnebogen bruges normalt via en browser.
Mobiltelefon
En mobil enhed, der især er beregnet til taleforbindelser. Den
engelske term anvendes ofte synonymt med "cellular phone".
Mobiltelefon-dækningsområde
Se Dækningsområde.
Modem Setup
Software til en mobil enhed, der gør det muligt at bruge enheden
som et modem, så en pc kan få adgang til internettet. Programmet
Modem Setup kan hentes fra Nokias supportwebsider på www.nokia.com/support/phones.
Ikke alle Nokia-telefoner har kompatibel software til modemkonfiguration.
MP3
MPEG-1 Audio Layer III er et lydkomprimeringsformat, der blev
udviklet i begyndelsen af 1990'erne. Det giver næsten cd-kvalitet
med 128 kbit/sek. og understøttes af Nokia 7600-telefonen, Nokia
Music Player HDR-1 og Nokia Audio Manager.
Multimediebeskedtjeneste
En beskedtjeneste, der kombinerer konventionelle tekstbeskeder
med andre indholdstyper, f.eks. fotos, billeder, lydklip og
videoklip. Brugen af multimediebeskedtjenesten kræver multimedietelefoner,
som kan modtage og behandle MMS-beskeder.
Multimediemeddelelsestjeneste
Se Multimediebeskedtjeneste.
Tilbage
til toppen
Nedtællingsur
En timer, der tæller ned fra et angivet tidspunkt til nul. Nedtællingsuret
kan bruges som en påmindelse om en opgave, der skal udføres
efter et bestemt tidspunkt, der ikke må overstige 24 timer.
Net/netværk
En infrastruktur, der muliggør transmission af trådløse signaler
mellem mobile enheder, der består af en række punkter eller
noder, som er indbyrdes forbundet af kommunikationsstier.
Net-/netværksdækning
Se Sendeområde.
Netværksdækningsområde
Se Dækningsområde.
Netværkstjenester
Den trådløse Nokia 7600-telefon er godkendt til brug på EGSM
900-, GSM 1800- og UMTS-nettene.
Dobbelttilstand (anvender både GSM/EGSM- og UMTS-net) er en
netværksafhængig funktion. Forhør dig hos den lokale tjenesteudbyder,
om du kan abonnere på og anvende denne funktion.
Denne trådløse telefon er en 3GPP GSM Release 99-terminal, der
understøtter GPRS, og den er desuden designet til at understøtte
Release 97 GPRS-net. Korrekt funktionalitet i Release 97 GPRS-net
kan dog ikke garanteres. Kontakt din tjenesteudbyder eller din
lokale Nokia-forhandler, hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Denne telefon understøtter WAP 2.0-protokoller (HTTP og SSL),
der kører på TCP/IP-protokoller. Visse funktioner i denne telefon,
f.eks. MMS, browsing, e-mail og overførsel af indhold via browser
eller MMS, kræver, at netværket understøtter disse teknologier.
Nogle funktioner kaldes netværkstjenester. Dette er specielle
tjenester, som du arrangerer via udbyderen af trådløse tjenester.
Inden du kan drage fordel af disse netværkstjenester, skal du
abonnere på dem via tjenesteudbyderen og indhente vejledning
om brugen af dem hos tjenesteudbyderen.
Der kan være nogle netværk, som ikke understøtter alle sprogspecifikke
tegn og/eller tjenester.
NiCd-batteri
Et genopladeligt batteri, der bruges som strømforsyning til
f.eks. mobiltelefoner og notebook-computere. Hvis et NiCd-batteri
ikke aflades helt før genopladning, kan der opstå problemer
med hukommelseseffekt, som kan reducere batteriets levetid.
NiCd står for nikkel-cadmium.
NiMH-batteri
Et genopladeligt batteri, der har en større kapacitet end et
NiCd-batteri, og som ikke så let får problemer med hukommelseseffekt.
NiMH står for nikkel-metalhydrid.
Nokia Audio Manager
Audio Manager er et program til kompatible pc'er og gør det
muligt for dig at konvertere musik fra cd'er til AAC-format
og organisere dit musikbibliotek. Når du har et musikbibliotek
gemt på computeren, kan du oprette afspilningslister og overføre
dem til dit MMC (Multimedia Card), så du kan lytte til musik,
når du er på farten.
Tilbage
til toppen
Opgaveliste
En liste over opgavenoter, der er gemt i en telefon. Noterne
kan gemmes i prioriteret rækkefølge. Opgavelisten er ikke tilgængelig
i alle telefonmodeller.
Opkalds-ID
En funktion, der giver oplysninger om, hvem der ringer op, før
du besvarer opkaldet. F.eks. kan navnet eller nummeret på den
person, der ringer op, vises enten i telefonens display eller
på en separat enhed. Den person, der ringer op, kan dog vælge,
at modtageren ikke kan få vist telefonnummeret.
Opkaldsinfo
En funktion i en mobil enhed, hvor opkald, der for nyligt er
foretaget, modtaget eller ikke besvaret, gemmes på separate
lister. Opkaldsinfo kan også indeholde oplysninger om opkaldsomkostninger
og opkaldets varighed. De kan bruges, hvis du f.eks. vil ringe
et nummer op igen eller gemme det i telefonbogen.
Opkaldslog
Se Opkaldsinfo.
Oplyst tastatur
Et tastatur, som brugeren kan se under dårlige lysforhold.
Optager
En funktion, der gør det muligt for brugeren at optage, gemme
og lytte til talememoer og telefonsamtaler.
OTA
Se Over-the-air-teknologi.
Over-the-air-teknologi
En teknologi, der gør det muligt for operatøren trådløst at
overføre data til f.eks. terminaler. OTA-teknologi kan f.eks.
bruges til fjernopdatering af indholdet af datafelter på SIM-kortet
eller til fjernoverførsel af programmer, f.eks. ringetoner eller
spil, til en trådløs enhed.
Tilbage
til toppen
Pauseskærm
Et billede eller en animation, der vises på en mobil enheds
display, når den ikke er i brug.
PC Suite
Software, der gør det muligt for brugeren at synkroniser telefonoplysninger
med en kompatibel pc, installere software, konfigurere telefonindstillinger
og tage sikkerhedskopier af telefonfiler. PC Suite kan hentes
fra Nokias supportwebsider på www.nokia.com/support/phones.
Ikke alle Nokia-telefoner har kompatibel PC Suite-software.
Personal Identification Number
Se PIN-kode.
PIN
Se PIN-kode.
PIN-kode
Personal Identification Number. I forbindelse med trådløse enheder
er PIN en kode, der bruges sammen med et SIM-kort til at udføre
et opkald eller en dataoverførsel.
PIN-kode
En adgangskode, der beskytter SIM-kortet mod uautoriseret brug.
Tjenesteudbyderen, kan kræve, at du angiver en PIN-kode, før
du foretager opkald eller opretter adgang til bestemte programmer
og data. Se også SIM-kort.
Prædiktivt tekstinput
En form for tekstinput, der gør det muligt for brugeren at skrive
beskeder hurtigere. Brugeren trykker kun på tasterne én gang
pr. bogstav, og softwaren afkoder tastetrykkene og scanner den
interne ordbog for matchende ord.
Profil
En gruppe telefonindstillinger, f.eks. ringetoner, tastaturtoner
og advarselstoner, som ikke bruger kan ændre. Med profiler kan
brugeren f.eks. oprette sæt af kombinerede toner og pauseskærme,
der passer til forskellige situationer, tidspunkter eller opkaldsgrupper.
Tilbage
til toppen
Regnemaskine
En funktion, der gør det muligt for brugeren at lægge sammen,
trække fra, multiplicere og dividere. En regnemaskine kan også
indeholde en valutaomregner.
Ringetone, der kan hentes
En ringetone, som brugeren kan hentes til en telefon. Tonen
hentes fra en særlig tjeneste og sendes til telefonen som en
besked.
Roaming
En abonnents mulighed for at bruge en mobil enhed til at foretage
og modtage opkald uden for sit normale sendeområde. Roaming
er normalt baseret på roaming-aftaler mellem mobiloperatører.
Opkaldet koster normalt mere, hvis abonnenten anvender roaming.
Se også Dækning.
Tilbage
til toppen
Sammenkædet besked
Flere SMS'er af standardlængde, der er sat sammen, så brugeren
ser dem som én lang besked.
Sammenkædet SMS-besked
Se Sammenkædet besked.
Send til flere
En funktion, der gør det muligt for brugeren af en mobil enhed
at sende en besked til flere modtagere.
Sendeområde
Et område, hvor en mobil enhed kan have forbindelse til et netværk.
Se også Dækningsområde.
Serviceaftale
En kontrakt eller en aftale mellem en bruger og en tjenesteudbyder,
der specificerer de tjenester, der ydes, og prisen.
Short Message Service
En tjeneste, der gør det muligt for brugeren at sende og modtage
beskeder af begrænset længde. Se også Beskeder.
Short Message Service
Short Message Service er en funktion, der er tilgængelig i visse
trådløse telefoner. Den gør det muligt for brugeren at sende
og/eller modtage korte alfanumeriske beskeder.
Sikkerhedstastaturlås
Se Tastaturlås.
SIM
Se SIM-kort.
SIM-kort
Subscriber Identity Module. Et sikkerhedsmodul, der placeres
i en mobil enhed, og som indeholder data, der bruges til at
identificere brugeren og sikre stemme- og datatransmission.
SIM-kort indeholder f.eks. telefonnummeret, telefonbogsoplysninger
og kontooplysninger.
Skabelon
En beskedskabelon, som brugeren kan gemme i telefonen. En skabelon
kan bruges til at få adgang til, oprette og gemme beskeder,
der skal sendes regelmæssigt.
Smiley
En række indtastede tegn, der udgør et ansigtsudtryk, f.eks.
:-), :o eller :'-(. En smiley bruges f.eks. i en chat eller
e-mail-besked til at angive tonen af den forudgående sætning.
I visse telefonmodeller kan brugeren vælge en smiley fra en
samling af foruddefinerede smileys.
SMS
Se Short Message Service.
Standbytid
Den tidsperiode, et batteri kan forsyne en telefon, der er tændt
og klar til opkald, men ikke bruges til et faktisk opkald, med
strøm. Se også Taletid.
Stemmekommando
Et ord, der kan bruges til at aktivere en bestemt telefonfunktion.
Stemmekommandoer er baseret på talegenkendelse.
Stemmeopkald
Opkald, der foretages ved at sige navnet på modtageren. Telefonen
sammenligner lyden med den forudoptagne stemmekode og ringer
op til det telefonnummer, der er tildelt til den genkendte stemmekode.
Brugeren skal oprette sine egne stemmekoder.
Streaming
Samtidig overførsel af digitale medier, f.eks. video, tale og
data, som modtages som en kontinuerlig strøm. Brugen af dataene
begynder, før alle dataene er overført til brugeren. Streaming
kan være punkt-til-punkt eller broadcasting fra én sender til
flere modtagere.
Subscriber Identity Module
Se SIM-kort.
Symbian
Et softwarelicensfirma, der ejes af førende producenter inden
for trådløs kommunikation, og som tilbyder et avanceret, åbent
standardoperativsystem til dataaktiverede trådløse enheder.
Symbian-operativsystem
Se Symbian-OS.
Symbian-OS
Et operativsystem, der er optimeret til dataaktiverede mobile
enheder, f.eks. smartphones og communicators. Symbian-OS angiver
standarder for kompatibilitet mellem dataaktiverede mobiltelefoner
og mobilnet, indholdsprogrammer og tjenester.
SyncML
En åben standard, der gør det muligt at synkronisere data mellem
kompatible enheder, programmer og netværk, hvilket betyder,
at et konsistent datasæt altid er tilgængeligt på en enhed eller
i et program. SyncML er baseret på XML (Extensible Markup Language).
Synkronisering
En proces, der bevirker, at noget forekommer eller forekommer
igen på samme tid eller unisont. Synkronisering kan bruges til
at gøre indholdet af specifikke filer identisk på forskellige
enheder. En bruger kan f.eks. synkronisere telefonbog eller
kontakter, kalender og opgaveliste i en mobil enhed med de tilsvarende
pc-programmer ved hjælp af Nokia PC Suite. Dette er ikke muligt
i alle telefonmodeller.
Tilbage
til toppen
T9-tekstinput
Se Prædiktivt tekstinput.
Taletid
Den samlede tid, som et batteri kan forsyne en mobil enhed med
strøm, mens telefonen bruges aktivt. Taletiden, der udtrykkes
i timer og minutter, er meget kortere end standbytiden, fordi
overførsel kræver mere strøm. Se også Standbytid.
Tastaturlås
En funktion, der kan bruges til at deaktivere tastaturet, hvis
du vil undgå utilsigtet indtastning. Du kan normalt aktivere
tastaturlåsen ved at trykke på en kombination af to taster.
Tastaturlås kaldes og Sikkerhedstastaturlås.
TDMA
Se Time Division Multiple Access.
Tegnebog
Se Mobiltegnebog.
Telefax
Se Fax.
Telefonbatteri
Strømkilden for en trådløs telefon. Se også Li-Ion-batteri,
NiCd-batteri og NiMH-batteri.
Telefonbog
En samling navne og telefonnumre. En telefonbog kan gemmes i
en telefons interne hukommelse eller på dens SIM-kort.
Telefonhukommelse
Se Telefonbog.
Tilbehør
Se Ekstraudstyr.
Time Division Multiple Access
En teknik til digital transmission, hvor en høj frekvens opdeles
i timeslots, der tildeles til flere opkald. På denne måde kan
en enkelt frekvens understøtte flere samtidige datakanaler.
Timer
Se Nedtællingsur.
Titanium
En stærk, letvægtsmetaltype, der er resistent over for korrosion.
Titanium bruges ved fremstillingen af stærke letvægtslegeringer,
især i flyindustrien. Det bruges også i visse mobile enheder,
f.eks. Nokia 8910.
Tjenesteudbyder
Et firma, der udbyder eller er vært for tjenester eller indhold
til slutbrugere eller andre enheder, f.eks. andre tjenesteudbydere.
En tjenesteudbyder udbyder f.eks. mobiltjenester til sine kunder.
Trådløs
Uden ledninger. Kommunikation uden fysisk forbindelse mellem
afsenderen og modtageren ved hjælp af RF-spektret (radiokanal)
og hardware, software og teknologier til overførsel af oplysninger.
Trådløs transmissionstid
Den tid, der bruges til trådløs transmission, f.eks. ved mobilopkald
eller modtagelse af mobilopkald, afsendelse eller modtagelse
af SMS'er eller brug af tjenester, der kræver forbindelse til
nettet. Sommetider måles den trådløse transmissionstid i forbindelse
med afregning.
Tredjegenerations-mobilkommunikation
Et digitalt system til mobilkommunikation, der er målrettet
mod global brug og giver en øget båndbredde. 3G gør det muligt
for en mobilbruger at få adgang til en lang række tjenester,
f.eks. MMS.
Tri-band-telefon
En telefon, der bruger tre frekvensbånd, f.eks. GSM 900, GSM
1800 og GSM 1900. En GSM tri-band-telefon kan både bruges i
Europa, Afrika, Asien, Nordamerika og Australien, da den samme
telefon kan bruges på forskellige net, der bruger forskellige
frekvensbånd. Se også Dobbelttilstandstelefon.
Tilbage
til toppen
UMTS
Universal Mobile Telecommunication System, det europæiske tredjegenerations-mobilsystem
baseret på WCDMA og standardiseret af ETSI (European Telecommunications
Standards Institute).
USB
Universal Serial Port: En standardbus-grænseflade mellem en
computer og tilbehør (lydafspillere, joystick, tastaturer, telefoner,
scannere og printere). Nokia 6650-telefonen understøtter USB-tilslutning
til pc i henhold til USB 1.1/2.0-specifikationerne.
Tilbage
til toppen
Valgfri svartast
En funktion, der gør det muligt for brugeren at besvare et opkald
ved at trykke på en vilkårlig tast på tastaturet.
Valgtast
En tast, hvis funktion afhænger af de valg, der vises på displayet.
På en mobiltelefon er valgtastasterne placeret lige under eller
ved siden af displayet.
Vibrationssignal
Se Vibrerende ringesignal.
Vibrerende ringesignal
Et ringesignal, der bevirker, at telefonen vibrerer for at angive
et indgående opkald eller en indgående besked. Brugeren kan
modtage opkald og beskeder lydløst uden at forstyrre andre.
Videostreaming
Afspilning af video i realtid efterhånden som det hentes fra
internettet, i stedet for først at gemme det i en fil på en
enhed.
Visitkort
Et elektronisk visitkort, der indeholder oplysninger om en kontaktperson.
I trådløs kommunikation kan et visitkort gemmes i telefonens
hukommelse og sendes som en særlig SMS-besked. Det modtagne
visitkort kan gemmes i telefonens telefonbog.
Voicemail
En tjeneste, der bruges til at sende, gemme og hente lydbeskeder.
Voicemail kan bruges som telefonsvarer.
Tilbage
til toppen
WAP
Se Wireless Application Protocol.
WAP Identity Module
Et sikkerhedsmodul med sikkerhedstjenester for WAP-relaterede
programmer. WAP Identity Module gør det f.eks. muligt for brugeren
at anvende en digital signatur.
WCDMA
Wideband Code Division Multiple Access: Teknologi til trådløs
3G-mobiltransmission med høje datatransmissionshastigheder.
Webbrowser
Software, der bruges til at få vist websider og få adgang til
de programmer og tjenester, der er tilgængelige på nettet.
WIM
Se WAP Identity Module.
Wireless Application Protocol
En åben international standard for programmer, der bruger trådløs
kommunikation. WAP bruges især til at oprette internetadgang
fra en mobil enhed, f.eks. til netbank, e-mail-udveksling, billetkøb
og nyhedstjenester.
Wireless Identity Module
Se WAP Identity Module.
WML
Wireless Markup Language er et markup-sprog (som HTML), men
det er optimeret til trådløs brug.
Tilbage
til toppen
XHTML
Farvebrowsing giver sammen med XHTML Mobile Profile mange flere
grafiske muligheder end nogensinde før. Operatører og indholdsudbydere
har mulighed for at bruge et professionelt grafisk design og
kan nemt tilpasse visningstyper. De kan også implementere mærkning.
Når alt kommer til alt, er nøglen til populære mobilprogrammer
attraktivt indhold og en fremragende brugeroplevelse.
Tilbage
til toppen
3G
Se Tredjegenerationsmobilkommunikation.
Tilbage
til toppen
|