Start med at vælge det ønskede emne i navigationslinjen til venstre.
BEMÆRK!
Når du indtaster din besked, kan du se, at beskedlængdeindikatoren øverst på displayet tæller baglæns fra 160. 10/2 betyder f.eks., at du stadig kan tilføje 10 tegn, hvis teksten skal sendes som to meddelelser. Specialtegn (Unicode), f.eks. ë eller á, bruger mere plads. Hvis beskeden indeholder specialtegn, viser indikatoren muligvis ikke beskedlængden korrekt.
Nokia 7600-telefonen understøtter afsendelsen af tekstbeskeder på 160 tegn (netværkstjeneste). Hvis beskeden overskrider denne grænse, sendes den som to eller flere beskeder.
Tekstbeskeder kan indeholde billeder. Hver billedbesked består af flere tekstbeskeder. Når du sender en billedbesked, kan det derfor koste mere, end hvis du sender en tekstbesked.
Billedbeskedfunktionen kan kun bruges, hvis den understøttes af netværksoperatøren eller tjenesteudbyderen. Kun telefoner med funktionen Billedbesked kan modtage og få vist billedbeskeder.
Når du sender beskeder via SMS-netværkstjenesten vises beskeden Beskeden er sendt på Nokia 7600-telefonens display. Dette betyder, at beskeden er sendt fra telefonen til nummeret på SMS-beskedcentralen, som er indkodet i telefonen. Det betyder ikke, at beskeden er ankommet til den påtænkte destination. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om SMS-tjenester, skal du kontakte tjenesteudbyderen.
Når du modtager en meddelelse, vises indikatoren og antallet af nye meddelelser efterfulgt af SMS-beskeder er modtaget.
Hvis indikatoren blinker, er hukommelsen til tekstbeskeder fuld. Du skal slette nogle eksisterende beskeder, før du kan modtage nye. Tekstbeskeder anvender fælles hukommelse.