Med Tryk og tal kan du chatte med kolleger, venner og familie med et enkelt tastetryk!
Tryk og tal er en funktion til envejskommunikation i en mobiltelefon, der gør det muligt for én bruger ad gangen at tale til en anden bruger eller til en udvalgt gruppe af brugere.
Tryk og tal aktiveres ved at trykke på Tryk og tal-tasten eller en tilsvarende tast på telefonen. Når en bruger ønsker at tale i en brugergruppe, trykker brugeren på Tryk og tal-tasten, og talerækkefølgen bestemmes af først til mølle-princippet.
Sådan bruger du Tryk og tal
Hold telefonen foran dig.
Tryk på TOT-tasten på højre side af telefonen. Vent på starttonen, og begynd at tale. Du skal holde TOT-tasten nede hele tiden, mens du taler.
Tal ind i mikrofonen, og undlad at dække for højttaleren med hænderne.
Når du er færdig med at tale, skal du slippe TOT-tasten, hvorefter du vil høre en sluttone.
Tryk ikke på TOT-tasten, mens en anden person er i gang med at tale. Der er kun én person, der kan tale ad gangen. Hvis du forsøger at trykke på TOT-tasten, mens en anden taler, vil du høre en køtone.
Hvis du vil have mere at vide om Tryk og tal, kan du vælge et menupunkt i menuen Tryk og tal.
Inden du kan begynde at bruge Tryk og tal-tjenesten, skal du kontrollere hos netværksoperatøren eller tjenesteudbyderen, om tjenesten er tilgængelig, og tilpasse indstillingerne til Tryk og tal-tjenesten.
BEMÆRK!
Advarsel! Du skal huske at holde telefonen frem foran dig og ikke op til øret. Højttaleren bruges til at høre med. Hold ikke telefonen op til øret. Det kan skade din hørelse, hvis du vedvarende udsættes for høj lydstyrke.