Hvis du vil konfigurere e-mail-indstillinger på Nokia 7270-telefonen, skal du trykke på Menu og vælge Beskeder, Beskedindstillinger og E-mail-beskeder.
Herefter kan du vælge mellem følgende:
Konfiguration. Kun de konfigurationer, der understøtter e-mail-programmet, vises. Vælg en tjenesteudbyder, Standard eller Personlig konfig., til e-mail-programmet. Du modtager muligvis e-mail-indstillingerne som en konfigurationsbesked.
Konto Vælg en konto til e-mail-programmet, som findes i de aktive konfigurationsindstillinger.
Navn. Indtast dit navn eller kaldenavn. Dit navn og din e-mail-adresse vises.
Medtag signatur. Du kan definere en signatur, der automatisk føjes til slutningen af din e-mail, når du skriver beskeden.
Svar til-adresse. Indtast den e-mail-adresse, svarbeskeder skal modtages på.
SMTP-adgangskode. Indtast den adgangskode, du vil bruge til udgående e-mails.
Vis terminalvindue. Vælg Ja for at udføre manuel brugergodkendelse til intranetforbindelser.
Type af server til indgående e-mails. Vælg enten POP3 eller IMAP4 afhængigt af den type e-mail-system, du bruger. Vælg IMAP4, hvis begge typer understøttes. Hvis servertypen ændres, ændres porten til indgående e-mails også.
Indstillinger for indgående e-mails
Hvis du har valgt POP3 som servertype til indgående e-mails, vises følgende valgmuligheder: Hent e-mails, POP3-brugernavn, POP 3-adgangskode og Vis terminalvindue.
Hvis du har valgt IMAP4 som servertype til indgående e-mails, vises følgende valgmuligheder: Hent e-mails, Hentningsvalg, IMAP4-brugernavn,IMAP4-adgangskode og Vis terminalvindue.
E-mail-indstillingerne har indvirkning på, hvordan e-mails sendes, modtages og vises. Forbindelsesindstillingerne skal bruges til at overføre beskeder. De kaldes muligvis forbindelsesindstillinger, WAP-indstillinger eller noget andet afhængigt af operatøren eller tjenesteudbyderen.
TIP!
Tag et kig på Ordliste, hvis du vil have mere at vide om begreber, du er i tvivl om.