|
Sikkerhedskode (5 til 10 cifre) Sikkerhedskoden beskytter din telefon mod uautoriseret brug. Den forudindstillede kode er 12345. Rediger koden, hold den hemmelig, og opbevar den et sikkert sted (ikke sammen med telefonen). Hvis du indtaster en forkert sikkerhedskode fem gange i træk, ignorerer telefonen yderligere indtastninger af koden. Vent fem minutter, og indtast koden igen.
PIN- og PIN2-koder (4 til 8 cifre) PIN-koden (Personal Identification Number) beskytter SIM-kortet mod uautoriseret brug. PIN-koden leveres normalt med SIM-kortet. Du kan indstille telefonen til at anmode om PIN-koden, hver gang du tænder telefonen. PIN2-koden følger muligvis med SIM-kortet og skal bruges til at få adgang til nogle af funktionerne.
Modul-PIN-kode og PIN-kodesignatur Modul-PIN-koden skal bruges til at få adgang til oplysningerne i sikkerhedsmodulet. PIN-kodesignaturen er påkrævet til den digitale signatur. Modul-PIN-koden og PIN-kodesignaturen følger med SIM-kortet, hvis der findes et sikkerhedsmodul på SIM-kortet. Hvis du indtaster en forkert PIN-kode tre gange i træk, vises der muligvis en meddelelse som f.eks. PIN-kode spærret eller PIN-koden er spærret, hvorefter du muligvis bliver bedt om at indtaste PUK-koden.
PUK- og PUK2-koder (8 cifre) PUK-koden eller PUK2-koden (Personal Unblocking Key) skal bruges, hvis du skal ændre en spærret PIN-kode eller PIN2-kode.
|