Telefonen har en infrarød port, som du kan bruge til at slutte telefonen til andet IrDA-kompatibelt udstyr. Du kan bruge en infrarød forbindelse til at overføre f.eks. visitkort og kalenderbemærkninger.
Infrarød aktiverer også en praktisk trådløs forbindelse mellem Nokia 6650 og pc'en ved brug af PC Suite, eller når du bruger telefonen som modem.
Tryk på Menu i standby-tilstand, og vælg Forbindelse og Infrarød.
Afsendelse og modtagelse af data via infrarød forbindelse
- Sørg for, at de infrarøde porte i din telefon og det andet udstyr peger mod hinanden, og at der ikke er forhindringer mellem enhederne. Det anbefales, at den maksimale afstand mellem de to enheder i en infrarød forbindelse er en meter.
- Hvis du ønsker at modtage data, skal du aktivere den infrarøde port i din telefon ved at trykke på Menu i standby-tilstand og vælge Forbindelse og Infrarød. Anmod brugeren af den telefon, der afsender data, om at starte dataoverførslen.
- Hvis du ønsker at sende data fra telefonen, skal du vælge den funktion, hvorfra du ønsker at sende data via den infrarøde forbindelse. Hvis du f.eks. ønsker at sende en kalenderbemærkning, når du ser den i menuen Kalender , skal du trykke på Valg og vælge Send note og Via infrarød.
- Hvis dataoverførslen ikke begynder inden to minutter efter aktiveringen af den infrarøde port, afbrydes forbindelsen, hvorefter den igen skal etableres.
Kontrol af status for den infrarøde forbindelse
- Hvis
vises konstant, er den infrarøde forbindelse aktiv, og telefonen er klar til at sende eller modtage data via den infrarøde port.
- Hvis
blinker, forsøger telefonen at etablere forbindelse til den anden enhed, eller forbindelsen er afbrudt.
|