 |
Sikkerhedskode (5 til 10 cifre) Sikkerhedskoden beskytter din telefon mod uautoriseret brug. Den forudindstillede kode er 12345. Rediger koden, hold den hemmelig, og opbevar den et sikkert sted (ikke sammen med telefonen). Se Sikkerhedsindstillinger, hvis du vil ændre koden og indstille telefonen til at anmode om den. Hvis du indtaster en forkert sikkerhedskode fem gange i træk, ignorerer telefonen yderligere indtastninger af koden. Vent fem minutter, og indtast koden igen. PIN- og PIN2-kode (4 til 8 cifre), modul-PIN-kode og PIN-kodesignatur
- PIN-koden (Personal Identification Number) beskytter SIM-kortet mod uautoriseret brug. PIN-koden følger som regel med SIM-kortet. Indstil telefonen til at anmode om PIN-koden, hver gang telefonen tændes. Se Sikkerhedsindstillinger.
- PIN2-koden følger muligvis med SIM-kortet og er påkrævet, hvis du skal have adgang til visse funktioner, f.eks. opkaldstællere.
- Modul-PIN-koden skal bruges til at få adgang til oplysningerne i sikkerhedsmodulet. Se Sikkerhedsmodul i den trykte brugervejledning til Nokia 6230. Modul-PIN-koden følger med SIM-kortet, hvis der findes et sikkerhedsmodul på SIM-kortet.
- PIN-kodesignaturen er påkrævet til den digitale signatur. Se Digital signatur i den trykte brugervejledning til Nokia 6230. PIN-kodesignaturen følger med SIM-kortet, hvis der findes et sikkerhedsmodul på SIM-kortet.
Hvis du indtaster en forkert PIN-kode tre gange i træk, vises f.eks. SIM-kort er spærret eller PIN-koden er spærret muligvis, og du bliver bedt om at indtaste PUK-koden.
PUK- og PUK2-koder (8 cifre) PUK-koden (Personal Unblocking Key) skal bruges, hvis du skal ændre en spærret PIN-kode. PUK2-koden er påkrævet, hvis en blokeret PIN2-kode skal ændres. Hvis koderne ikke leveres med SIM-kortet, skal du kontakte den lokale tjenesteudbyder for at få koderne. Spærringsadgangskode (4 cifre)
Spærringsadgangskoden er nødvendig, når du bruger funktionen Opkaldsspærring i menuen Sikkerhedsindstillinger. Adgangskoden fås hos tjenesteudbyderen. Tegnebogskode (4 til 10 cifre) Tegnebogskoden er nødvendig, når du skal have adgang til tegnebogstjenesterne. Hvis du indtaster en forkert tegnebogskode tre gange efter hinanden, blokeres tegnebogsprogrammet i fem minutter. Hvis du indtaster koden forkert tre gange mere, fordobles dette tidsrum. Se den trykte brugervejledning til Nokia 6230 for at få yderligere oplysninger.
|
 |