
Nokia Phone Browser giver dig mulighed for at ændre filer i telefonens hukommelse og overføre filer mellem telefonen og en kompatibel pc.
Slut telefonen til pc'en. I Windows Stifinder skal du gå til Denne computer > Nokia Phone Browser og Nokia 3100 (eller det navn, du har givet mappen). Vælg den telefonundermappe, du vil se.
Lokale mapper
I Nokia Phone Browser-programmets lokale mapper kan du gemme dine egne filer på pc'en. Disse mapper oprettes automatisk og navngives f.eks. Grafik, Fotografier og Toner. Flytning af filer fra disse mapper til telefonmapperne medfører, at filerne flyttes til telefonen.
Telefonmappe
Når du forbinder telefonen til pc'en, læses der automatisk en telefonmappe fra telefonen. Vælg telefonmappen for at få vist oplysninger om telefonen.
Telefonundermapper
Der læses telefonundermapper fra telefonen, når den er tilsluttet pc'en. Det er muligt at kopiere filer fra telefonens undermapper til pc-mapper og omvendt. Du kan også oprette nye mapper i telefonens undermapper, men det er ikke muligt at omdøbe de mapper, der findes i telefonen.
|