Nokia 2652

Tip til beskeder

Intelligent tekstindtastning

Du kan indtaste tekst på to forskellige måder, enten ved hjælp af normal tekstindtastning Indtastningsindikator eller ved hjælp af intelligent tekstindtastning (indbygget ordbog) Intelligent tekstindtastningsindikator. Tryk to gange på tasten Firkant, hvis du hurtigt vil ændre tekstindtastningsmetoden, mens du skriver tekst.

Specialtegn

Tryk på og hold tasten tasten Stjerne nede, hvis du vil have vist en liste over specialtegn. Vælg det ønskede tegn, og tryk på Anvend. Ved normal tekstindtastning kan du også tilføje skilletegn og visse specialtegn ved at trykke flere gange på tasten Et.

Tilføjelse af et tal i en besked

Hvis du vil tilføje et tal, skal du trykke på og holde den ønskede tast nede.

Skabeloner

Hvis du vil bruge en foruddefineret tekst som basis for beskeden, skal du trykke på Valg og vælge Brug skabelon og den ønskede skabelon.

En multimediebeskeds størrelse

Telefonen kan sende og modtage multimediebeskeder på op til 100 kilobyte (netværkstjeneste).

Lagring af et billede fra en besked

Åbn en multimediebesked, og tryk på Valg. Rul til Gem billede, og tryk på Vælg. Beskeden bliver gemt i mappen Skabeloner.

Kopiering af beskedtekst til kalenderen

Åbn en besked, og tryk på Valg. Rul til Kopiér til kalender for at kopiere beskedteksten til telefonens kalender som et notat.

Oprettelse af nye mapper til beskeder

Hvis du vil føje en mappe til Mine mapper, skal du trykke på Tilføj (hvis mappelisten er tom) eller på Valg og derefter vælge Tilføj mappe. Hvis du vil slette eller omdøbe en mappe, skal du trykke på Valg og vælge den ønskede funktion.

Flere sider i en multimediebesked

Telefonen understøtter multimediebeskeder, som indeholder flere sider. Tryk på Valg, hvis du vil tilføje en ny side til beskeden, og vælg Indsæt og Side. Hver side kan indeholde tekst, ét billede og ét lydklip.

Indsætning af kontaktoplysninger i en besked

Hvis du vil indsætte et navn eller nummer fra kontaktlisten, skal du trykke på Valg, vælge Flere valg og Indsæt kontakt samt det ønskede navn eller Indsæt nummer.

Afsendelse af en besked til mange modtagere

Tryk på Valg, hvis du vil sende en besked til flere modtagere, og vælg Send til flere. Tryk på Valg, vælg Søg efter nummer eller Søg efter e-mail, og vælg én modtager ad gangen på listen over kontakter. Hvis du vil sende beskeden, skal du trykke på tasten Ring op eller trykke på Udført og Valg og derefter vælge Send.

Sikkerhed med multimediebeskeder

MMS-objekter kan indeholde virus eller på anden måde være skadelige for enheden. Du skal ikke åbne en vedhæftet fil, hvis du ikke ved, om afsenderen er pålidelig.

Leveringsrapporter til multimediebeskeder

Tryk på Menu, og vælg Beskeder, Beskedindstillinger og MMS-beskeder. Vælg Leveringsrapporter for at få tilsendt leveringsrapporter om dine beskeder (netværkstjeneste).

Tilføjelse af et nummer til en telefonsvarer

Tryk på Menu i standbytilstand, og vælg Beskeder og Talebeskeder. Vælg Nummer til telefonsvarer for at gemme telefonsvarerens nummer eller Aflyt talebeskeder for at ringe til den.

Opkald til telefonsvareren

Hvis du vil ringe til telefonsvareren (netværkstjeneste) i standbytilstand, skal du trykke på og holde tasten Et nede eller trykke på tasten Et og tasten Ring op.

Se også

Beskeder
Indstillinger
MMS-teknologi


© Nokia 2005. Læs vores juridiske meddelelse og politik om beskyttelse af personlige oplysninger