Opladning og afladning
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri.
Et nyt batteri virker først optimalt, når det har været fuldt op- og afladet to til tre gange. Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne bliver væsentligt kortere end normalt, skal du købe et nyt batteri.
- Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og udviklet til denne enhed.
- Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke er i brug.
- Lad ikke batteriet være tilsluttet til en oplader. Overopladning kan forkorte dets levetid.
- Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
- Ekstreme temperaturer kan påvirke batteriets ladeevne.
- Brug kun batteriet til dets egentlige formål.
- Benyt ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.
- Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand som f.eks. en mønt, clips eller kuglepen forårsager direkte forbindelse mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. (De ser ud som metalstrimler på batteriet). Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller den metalliske genstand blive beskadiget.
- Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser, f.eks. i bilen på en varm sommerdag eller en kold vinterdag. Opbevar altid batteriet ved en temperatur mellem 15°C og 25°C. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af drift, selvom det er fuldt opladet.
- Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt ved temperaturer et stykke under frysepunktet.
- Brænd ikke batterier!
- Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke brugte batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.

