Nødopkald
Vigtigt! Trådløse telefoner, bl.a. denne enhed, fungerer ved hjælp af radiosignaler, trådløse netværk, det faste telefonnet og brugerprogrammerede funktioner. Derfor kan forbindelse og dækning under alle forhold ikke garanteres. Stol aldrig alene på trådløse enheder til vigtige kommunikationer som f.eks. ulykkestilfælde.
Sådan foretager du et nødopkald:
- Hvis enheden ikke er tændt, skal den tændes. Kontrollér, at signalet er tilstrækkeligt stærkt. Nogle netværk kræver, at der sættes et gyldigt SIM-kort i enheden.
- Tryk på
lige så mange gange, det er nødvendigt for at rydde skærmen og gøre enheden klar til opkald. - Indtast det officielle alarmnummer for din nuværende geografiske placering. Alarmnumre varierer fra sted til sted.
- Tryk på tasten
.
Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først slukke for disse funktioner, før du kan foretage et nødopkald. Hvis enheden er indstillet til profilen Offline eller Flight, skal du ændre profilen for at aktivere telefonfunktionen, før du kan foretage et nødopkald. Læs denne vejledning, eller kontakt din tjenesteudbyder, hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige oplysninger så præcist som muligt. Den mobile enhed er måske det eneste kommunikationsmiddel på ulykkesstedet. Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.

