caption

Oplysninger om certificering (SAR)

DENNE ENHED OVERHOLDER DE INTERNATIONALE RETNINGSLINJER VEDRØRENDE RADIOBØLGER.

Den mobile enhed er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret og produceret, så den overholder de grænser for radiofrekvensenergi, der anbefales af internationale retningslinier (ICNIRP). Disse grænser er en del af et sæt omfattende retningslinjer og angiver de tilladte radiofrekvensenerginiveauer for den almene befolkning. Retningslinjerne er udviklet af uafhængige videnskabelige organisationer gennem grundig og regelmæssig evaluering af videnskabelige studier. Standarderne har en stor sikkerhedsmargin, som har til hensigt at tilgodese alle personers sikkerhed, uanset alder og helbredstilstand.

Eksponeringsstandarden for mobile enheder anvender en måleenhed, der kaldes SAR (Specific Absorption Rate). SAR-grænsen i de internationale retningslinier er 2,0 W/kg*. Tests for SAR udføres med standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle testede frekvensbånd. Selvom SAR fastsættes ved den højeste certificerede effekt, kan enhedens faktiske SAR-niveau, når den er i brug, godt være et stykke under maksimumværdien. Det skyldes, at enheden er konstrueret til at fungere på flere effektniveauer, således at der kun anvendes den effekt, der er nødvendig for at få forbindelse med netværket. Generelt er enhedens afgivne effekt lavere, jo tættere man befinder sig på en antennemast.

Den højeste SAR-værdi for denne enhed ved test for brug ved øret er 0,54 W/kg.

Dette produkt lever op til reglerne vedrørende radiosignaler, såfremt det bruges i normal position i nærheden af øret eller placeres mindst 2,2 cm fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret mindst 2,2 cm fra kroppen.

Denne enhed kræver en kvalitetsforbindelse til netværket for at kunne overføre datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan overførslen af datafiler eller beskeder være forsinket, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen er fuldført.

*SAR-grænsen for befolkningens brug af mobile enheder er 2,0 watt pr. kilogram (W/kg) i gennemsnit over ti gram kropsvæv. Retningslinierne indeholder en stor sikkerhedsmargin, således at befolkningen beskyttes bedre, og der tages højde for unøjagtigheder i målingerne. SAR-værdier kan variere afhængigt af de nationale rapporteringskrav og netværksbånd. Du finder yderligere oplysninger om SAR i andre områder under produktinformation på www.nokia.com.


© Nokia 2004. Læs vores juridiske meddelelse og politik om beskyttelse af personlige oplysninger